Om os

Jens Lyd

Brian Belloni

PASSION

Hver for sig er vi to passionerede, professionelle musikere og lydmagere, med hver vore særkender og specialer, hver vore kunstneriske kæpheste og hver vore lagre af specialviden på højeste nørd-niveau. Vi er Brian Belloni og Jens Lyd – og tilsammen er vi Littlebigman.

KREATIV GLÆDE

Tæller man nætterne, timerne, årtierne sammen, igennem hvilke vi både hver for sig og sammen har dyrket det privilegium, vi nyder – at skabe lyd og musik – så ender regnestykket med en menneskealders kreativ glæde, samlet erfaringsgrundlag og utallige unikke udfordringer at trække på.

KOMPETENCER

I de fleste ledige stunder laver vi musik til vort stadigt voksende katalog, så enhver TV- film- eller radioproduktion når som helst hurtigt og enkelt kan finde de godbidder, der skal til. Resten af tiden kreerer vi skræddersyet sounddesign, mix, mastering, optagelser og speakbearbejdning – vi producerer desuden for andre artister, og vi ved, hvad der er brug for at vide om licensering af egen musik til diverse Sync Labels i såvel Danmark som udlandet.

INSPIRATION

Da vi lever af at skabe noget, andre skal lytte til – ja, så lytter vi også selv både grundigt og nysgerrigt til det, vores kunder har at sige, spørge om eller diskutere i en kreativ proces. Ikke kun fordi det forventes at lytte til, hvad kunden siger – men også fordi det inspirerer os selv, hver gang.

DINE FORVENTNINGER, VORES ÆRE

Vores ære står eller falder med, om vi som minimum lever op til dine forventninger – så du kan som kunde hos Littlebigman forvente, at vi har mindst lige så meget på spil som du selv – hver gang.